Naturterapi & Coaching

Med naturen som hjælper og vejleder kan du skabe kontakt til en dybere og mere autentisk del af dig selv og ad den vej finde oprigtige løsninger eller svar, på det du søger eller tumler med i livet.

Kursus i Naturforbindelse | Om natur, terapi, naturterapi, naturterapeut, kursus, kurser, uddannelse, coaching, naturforbindelse, naturkursus, naturvejleder, shamanisme, animisme, naturtid

Kursus i Naturforbindelse

En weekend i den skønneste natur med overnatning, bålhygge og fællesskab. Via øvelser, ritualer og sansninger, lærer du at genskabe og forstærke din forbindelse til både dig selv og til naturen.
Camp Nulstil. Outdoor, friluftsliv og afstresning | Om natur, terapi, naturterapi, naturterapeut, kursus, kurser, uddannelse, coaching, naturforbindelse, naturkursus, naturvejleder, shamanisme, animisme, naturtid

Camp Nulstil

På Camp Nulstil går vi tilbage til start. Vi får fat i skovens rødder - og vores egne - og finder tilbage til vores oprindelige urkraft og ursanser. Vi genskaber forbindelsen til naturen og til os selv, og skræller lagene af ind til vores autentiske natur.
Kreativitet. Naturterapi og Shamanisme | Om natur, terapi, naturterapi, naturterapeut, kursus, kurser, uddannelse, coaching, naturforbindelse, naturkursus, naturvejleder, shamanisme, animisme, naturtid

Kreativt Naturrum

Naturen er en af de aller bedste inspirationskilder og stimulatorer, når vi ønsker at være kreative og skrive, skabe, kreere, løse opgaver, udfordringer eller noget helt syvende. I kreativt Naturrum er vi uden for, og vi anvender naturens symboler og sanseindtryk til at udvide vores tankerum.

Find vej i Skoven

Image

Har du nogle mål eller drømme, du ønsker hjælp til at realisere? Eller har du mistet dig selv midt i det hele? Er du stresset, trist, træt, bange, forvirret eller bare et sted, hvor du ved at noget i dig eller omkring dig skal forandres? Så kan Naturterapi & Coaching være et sted at starte. Det foregår i den skønneste natur ved min lille lomme i paradis, her midt i skoven hvor jeg bor.

Nedenfor kan du læse, hvordan Naturterapi & Coaching foregår. Du kan også læse artiklen "Tilbage til Naturen", der handler om, hvorfor det at opholde sig i - og arbejde med - naturen gør noget helt særligt for os.

Mange af os når på tidspunkter til et sted, hvor vi standser op og mærker, at vi ikke er der i livet, hvor vi ønsker. Det kan handle om jobbet, økonomien, uddannelsen, kærlighedslivet, drømmene, familien, eller noget helt syvende. I sidste ende handler det jo oftest om noget inde i os selv. En ubalance. Og nogle gange ved vi lige præcis, hvad det er, andre gange er vi faret helt vild. Fælles er dog, at vi føler, vi har brug for hjælp til at komme videre.

Det er, når vi mærker smerten i os, at vi begtynder at gøre status over os selv i livet og i verden. Er vi glade eller ej? Er vi der, hvor vi gerne vil være? Ønsker vi at skabe forandring? Har vi brug for mere ro, mindre stress, mere balance, mere kontakt med os selv, mere kontakt med andre. Eller at forløse drømmen om kærligheden. Drømmen om den store vide verden. Drømmen om det lykkelige liv.

Uanset hvad det handler om, så er ønsket om forandring altid et udspring af den ubalance, der er mellem det vi ønsker, og det vi gør. Det vi forventer, og det vi rent faktisk har. Altså en ubalance mellem vores indre og det ydre.

Hvordan foregår det egentlig?

Naturterapi & Coaching er mest af alt en guided samtale i naturlige omgivelser. Nogle gange vil vi anvende natursymbolske øvelser, andre gange fokusere på den terapeutiske samtale. Der er ikke en skabelon eller en bestemt måde at gøre det på, ikke for mig i hvert fald. Hvis det giver mening i forhold til det, du ønsker at arbejde med, vil vi inddrage øvelser, hvis det giver mere mening at komme ind til benet i den terapeutiske samtale, vil vi naturligvis gøre det. Så, summa summarum, hvordan det foregår er meget op til en vurdering, når vi kommer i gang. Fælles for det hele vil dog altid være, at det foregår udendørs og i den skønneste natur.

Forskellen mellem naturterapi og coaching er flydende, for sandheden er, at der ikke er den store forskel, når vi fjerner alt omkring os og blot lader os smelte sammen med elementerne og skønheden herude i naturen. Det er nemlig her, vi åbner os og giver slip. Det er her, vi finder ro til at finde svar. Og svarene er det, det hele handler om. Svaret på, hvem du er, hvad du ønsker og hvordan du skaber den ønskede forandring.

Vi finder din vej, sammen

Svarene er i dig, og ved at finde ud finder vi også ind. Det er hele grundlaget bag Naturterapi & Coaching. Og så kræver det intet andet af dig, end at du møder op her i den skønne natur, og går med. Hvad vej vi går, så at sige, vil vi finde ud af undervejs. Det handler nemlig altid om, hvad du kommer med af udfordringer, ubalancer, ønsker om forandring og så videre. Det er dig og dit ønske om, at noget skal være anderledes, der styrer vores vej. Og hele tiden er jeg din guide, der både hjælper med at finde ind til dig og ud af dig. Sammen med dig.

Det handler om dig

I individuel Naturterapi & Coaching er der kun os to til stede, og fokus vil alene være på dig, og de ønsker eller problemstillinger du har valgt, vi skal arbejde med. Der er på den måde tale om en meget intens proces med dig i fokus.

Når vi starter sessionen, vil vi tale om, hvad dit ønske til vores tid sammen er, og ud fra det du fortæller, kan vi vælge de metoder, der egner sig bedst. Fælles for alle værktøjerne er dog, at de anvendes i og med naturen som omdrejningspunkt, og at alt foregår udendørs i elementers favn.

Naturens magi og symboler | Om natur, terapi, naturterapi, naturterapeut, kursus, kurser, uddannelse, coaching, naturforbindelse, naturkursus, naturvejleder, shamanisme, animisme, naturtid
Hvor lang tid tager det?

Fordi vi arbejder intenst i og med naturen, er tid en væsentlig faktor. Sessioner på traditionelt 45 til 60 minutter er derfor ikke anvendeligt, og sessionerne hos mig er af den grund noget længere. Tid, nærvær og fordybelse i naturen er vigtigt og afgørende for netop det at arbejde med Naturterapi og Coaching.

Du kan vælge mellem disse varigheder:

  • 1,5 times introduktion: Her opholder vi os i skoven og taler os ind på det, du ønsker at bruge naturterapi til. Det kan foregå på alle tidspunker af dagen.
    Pris kr. 450,-

  • 3 timer: Her arbejder vi ude i skoven i alle timerne, og laver (hvis vi har lyst) kaffe/te over bål. Vi lægger en eller flere naturterapeutiske øvelser ind (efter behov). Det kan foregå på alle tidspunker af dagen.
    Pris kr. 850,-

  • 6 timer: På samme måde som med 3-timers-sessionen arbejder vi ude i skoven i alle timerne, men her har vi tid til at gå endnu mere i dybden og eventuelt også spise forkost/aftensmad sammen i skoven undervejs (eventuelt med bål). Igen lægger vi naturterapeutiske øvelser ind efter behov. Det kan foregå på alle tidspunker af dagen.
    Pris kr. 1.500,-

Har du brug for længere forløb, kan vi aftale priser og varigheder nærmere. Du siger bare til. Og hvis du kunne tænke dig at bruge en hel weekend i skoven på at arbejde med Naturterapi sammen med andre, kan du også overveje at tage med på Kursus i Naturterapi.

Personlig Naturterapi | Om natur, terapi, naturterapi, naturterapeut, kursus, kurser, uddannelse, coaching, naturforbindelse, naturkursus, naturvejleder, shamanisme, animisme, naturtid
Det praktiske

Sted: De fleste af mine aktiviteter foregår i skovene omkring mit naturskønne sted i Bidstrupskovene på Midtsjælland. Du kan læse lidt mere om stedet, og se hvor det ligger, her » Ofte vil det foregå et sted ude i skoven, så mødestederne kan være andre steder, end ved mit skovhus. Dette vil du få besked om, inden vi mødes.

Vand og toilet: Der er adgang til vand og toilet ved mit hus, men da vi er ude i skoven det meste af tiden, er der ikke disse faciliteter. Dog vil der ved bålpladsen være et muldtoilet.

Mad og drikke: Medbring selv madpakke (samt mad til bålet, hvis vi aftaler at lave mad sammen), frugt og snaks efter behov. Kaffe og te sørger jeg for.

Påklædning: Dette afhænger af vejr og årstid. Sørg for at tjekke vejrudsigten for midtsjælland (Hvalsø) og klæde dig på efter forholdene. Sørg også for at have ekstra tørt tøj med, hvis de lover regnvejr og ekstra varmt tøj, hvis det er koldt/frost. Sørg for godt fodtøj, da vi går i skoven og ikke altid lige på stien.

Andet udstyr: Ud over den rette påklædning, skal du også medbringe en drikkeflaske til mindst en halv liter. Nogle gange kan du måske også have lyst til at skrive noget ned, så medbring eventuelt pen og papir. Herudover er der ikke som udgansgpunkt brug for andet særligt udstyr. Mangler vi noget undervejs, er det inden for rækkevidde fra mit skovhus.

Har du spørgsmål i øvrigt, skriver eller ringer du bare.

Sådan kommer du i gang

Ønsker du at aftale en tid, er du velkomen til at udfylde kontaktformularen nederst på siden. Skriv gerne (det er ikke et krav) i formularen, hvilken type session du ønsker (introduktion eller 3 eller 6 timer) og også gerne et par ord om, hvad du ønsker at arbejde med.

Formularen er ikke en booking, men blot en forespørgsel fra dig, og jeg vil altid kontakte dig for at tale og aftale nærmere.

Send mig en besked

Udfyld venligst alle krævede felter.
Udfyld venligst alle krævede felter.
Udfyld venligst alle krævede felter.
Nyt fra Skoven
Tilmeld dig min nyhedsmail, og modtag post direkte fra skoven om nye kurser, hold og hemmeligheder :-)

Naturtanker
Modtag fortællinger og oplevelser direkte fra skoven samt nyheder om kurser, særlige tilbud og hemmeligheder.

Naturtanker
Modtag fortællinger og oplevelser direkte fra skoven samt nyheder om kurser, særlige tilbud og hemmeligheder.

Naturterapi og Naturforbindelse | Om natur, terapi, naturterapi, naturterapeut, kursus, kurser, uddannelse, coaching, naturforbindelse, naturkursus, naturvejleder, shamanisme, animisme, naturtid
KONTAKT
INFO
JURA
Naturterapi og Naturforbindelse | Om natur, terapi, naturterapi, naturterapeut, kursus, kurser, uddannelse, coaching, naturforbindelse, naturkursus, naturvejleder, shamanisme, animisme, naturtid
KONTAKT
INFO
JURA
© Copyright - naturtid.dk. Alle rettigheder forbeholdes. Indhold må kun kopieres efter aftale.

coffee

Vent, inden du stikker af: Har du lyst til at tilmelde dig min nyhedsmail? Så får du nemlig post direkte fra skoven om nye kurser, hold og hemmeligheder :-)

coffee

Hej, jeg forstyrrer dig lige: Har du lyst til at tilmelde dig min nyhedsmail? Så får du nemlig post direkte fra skoven om nye kurser, hold og hemmeligheder :-)