Forbindelse mellem den indre og den ydre natur
I tagt med at jeg begyndte at opholde mig mere ude i naturen, gjorde jeg faktisk en helt særlig opdagelse, som kom til at gøre hele forskellen for mig. Det lykkes mig i glimt at mærke denne særlige tilknytning og nærvær, og det gav mig en meget stærk følelse af mening og autenticitet i mig. Følelsen blev stærkere, jo længere tid jeg opholdt mig ude i naturen, og den fordampede igen, når jeg vendte tilbage til mit liv i byen. Det var netop der, jeg blev klar over, at jeg var nødt til at opsøge følelsen aktivt og længe nok, og at jeg derfor måtte gøre det, der var nødvendigt for at tilstanden kunne fastholdes.
Følelsen var så stærk og så vigtig for mig, at jeg valgte at forfølge den og se, om det kunne lykkes at skabe, eller måske genskabe, kontakten til både min indre natur og den ydre natur. Og nu bor jeg herude, i skoven, og jeg elsker det. Den forandring, jeg havde håbet på, har ikke været som jeg troede, den har været meget anderledes og faktisk meget dybere, vildere og stærkere, end jeg havde forestillet mig. Og det er måske nok kart, for det er jo umuligt at forestille sig, eller tænke sig til, noget som man endnu slet ikke kender.