Naturtanker
Modtag fortællinger og tanker direkte fra skoven samt nyheder om kurser, særlige tilbud og hemmeligheder.
Du vil lære, hvordan du kommer i bedre kontakt med din egen indre natur og ad den vej den ydre natur. Og, du vil lære, hvilke metoder og værktøjer inden for naturterapien, du kan anvende både i forhold til dig selv og i forhold til andre.
Har du brug for at arbejde med en personlig problemstilling, eller ønsker du at komme i bedre kontakt med dig selv og at mærke mere nærvær og tilknytning til dine omgivelser, hvad end det er naturen eller andre mennesker, så er Naturterapi måske noget for dig.
Er du coach, terapeut, leder eller anden form for vejleder eller behandler, eller bare nysgerrig på hvad naturterapi er - og ønsker du at lære de grundlæggende teknikker og metoder til at inddrage naturen som assistent i dit arbejde eller i dit liv, så er dette kursus for dig.
Kurset er kort og intensivt, og du kommer derfor meget hurtigt tæt på både naturen og dig selv her. Du vil lære, hvordan du kommer i bedre kontakt med din egen indre natur og ad den vej den ydre natur. Og, du vil lære, hvilke metoder og værktøjer inden for naturterapien, du kan anvende både i forhold til dig selv og i forhold til andre.
Kurset har på den måde to formål. Dels at sætte dig selv i en tilstand af nærvær, væren og forbindelse med naturen, og dels at vise dig, hvordan du også kan hjælpe andre med at gøre det samme. Herudover er en vigtig del af naturterapien også at kunne anvende naturen som assistent, når vi arbejder med personlige udfordringer, spørgmål og ønsker. Det gør vi blandt andet ved at inddrage naturens symbolverden. Når vi opsøger symboler i naturen, søger vi dem også i os selv, og ved at forbinde de to fænomener, skabes kontakt til noget dybere og mere autentisk, måske ærligt og ægte, i os. På den måde vil de svar og erkendelser, vi finder, også være mere dybe og oprigtige.
Når din læring her er slut, starter din egen uddannelse i dig selv først. Du bliver nemlig kun dygtig ved at træne, øve og arbejde med principperne i naturterapien. Det er ikke et koncept, det er en måde at leve og forholde sig til mennesker, dyr, natur og især sig selv på.
Bemærk: Dette er ikke en uddannelse til Naturterapeut. Dette er et minikursus, der giver en indføring i, hvad Naturterapi er og lærer dig nogle eksempler på de metoder og værktøjer, der anvendes i naturterapien. Ønsker du at uddanne dig mere grundigt inden for Naturterapi, er der flere muligheder. Human Education Group (hvor jeg selv er uddannet) udbyder fx dels den et-årige uddannelse til Naturterapeut og den videre overbygning til Naturbaseret Psykoterapeut. Du kan læse mere om disse uddannelser på heg.dk »
Kurset består af to moduler, og hvert modul er på tre dage med to overnatninger. Hvert modul starter fredag kl. 14:00 og slutter søndag kl. 16:00.
Modulerne vil ligge med cirka 3 ugers mellemrum.
Dagene på kurset vil bestå af både undervisningssessioner, fordybelsessessioner, træningsøvelser samt fællesskab med kaffepauser, spisestunder og bålhygge. Alt sammen fordelt, så vi får nogle skønne dage i naturen sammen og samtidig lærer mest muligt om at arbejde med naturterapi og med naturen som assistent.
Alt foregår udendørs, og vi vil sådledes være ude alle tre dage uanset vejret. Der overnattes i telt ved bålpladsen og undervises i skoven og ved vandet omkring lejrpladsen. Tjek derfor de gode råd og tips under "Det praktiske" nedenfor.
Deltagerantal: Der vil være 4 - 8 deltagere på hvert hold.
Pris for kursus inkl. kaffe, te og vand samt 2 x aftensmad over bål: Kr. 3.800,-
Betalingsoplysninger fremsendes på mail efter tilmelding. Der gælder de almindelige vilkår for afmelding, aflysning etc., som fremgår af Handelsbetingelserne her »
Sted: Kurset, og alle mine øvrige naturaktiviteter, foregår ved mit naturskønne sted, som jeg har kaldt Skovhaven. Du kan læse lidt mere om stedet, og se hvor det ligger, her »
Vand og toilet: Der er adgang til vand og toilet. Der er således ikke tale om "overlevelseskurser", men ren naturterapi med dig og naturen i centrum.
Overnatning: Du skal selv medbringe telt, luftmadras/liggeunderlag, sovepose/dyne og øvrigt udstyr, som du skal bruge til din overnatning. Tag højde for vejrudsigt og årstid, når du planlægger dette. Er du i tvivl er du velkommen til at ringe eller skrive.
Mad og drikke: Der indgår kaffe, te og vand samt aftensmad over bål begge aftener på hvert modul. Herudover medbringer du selv madpakke, frugt og snaks efter behov. Har du særlige behov ift. fødevarer, må du gerne oplyse det ved tilmelding (gælder ift. aftensmaden).
Påklædning: Dette afhænger af vejr og årstid. Sørg for at tjekke vejrudsigten for Hvalsø og klæde dig rigtigt på. Sørg også for at have ekstra tørt tøj med, hvis de lover regnvejr og ekstra varmt tøj, hvis det er koldt/frost. For overnatning om vinteren kræves også ekstra uldundertøj, sovepose m.m så du kan holde varmen om natten.
Andet udstyr: Ud over den rette påklædning, skal du også medbringe en drikkeflaske til mindst en halv liter og så naturligvis dine almindelige toiletting. Herudover er der ikke som udgansgpunkt brug for andet særligt udstyr.
Har du spørgsmål i øvrigt, skriver eller ringer du bare.
Kurset er endnu ikke lagt i kalanderen, men afventer at mange nok tilmelder sig interesselisten. Er du interesseret i dette Grundkursus i Naturterapi, kan du derfor blot skrive dig på listen via formularen nedenfor, så får du besked, så snart der bliver lagt åbne kurser ind på siden her.
Naturtanker
Modtag fortællinger og tanker direkte fra skoven samt nyheder om kurser, særlige tilbud og hemmeligheder.